Grundejerforeningen Østermarken
   Forside    Nyheder    Grønne områder    Vedtægter    Kontingent    Downloads    Om os    Kontakt
     Nyhedsbrev    Snerydning    Ordensregler    Flytning      
         Lokalplaner        
Snerydning  
Grundejerforeningen har en aftale med NYGAARD om snerydning og glatførebekæmpelse i vores område. Alle stamveje, stikveje, fortove, stigennemgange og cykelstier vil som udgangspunkt blive ryddet/saltet een gang dagligt (inden kl. 09.00), når NYGAARD's snevagt vurderer, at der er et behov i forhold til de retningslinjer, vi har aftalt med dem.

Ud fra flere års erfaring har vi fundet en passende balance, som er afstemt med NYGAARD, som dels tager hensyn til et fornuftigt saltningsbehov samt dels tager hensyn til Grundejerforeningens pengekasse. Det betyder, at der kun bliver saltet, når det er "rigtigt" glat, og ikke når det kun er rimglat. Ved snefald rykker de kun ud, hvis vi ikke kan køre igennem snelaget, dvs. når der ligger mere end ca. 5-10 cm sne.

Erfaringerne fra perioder, hvor vi har haft dage med meget voldsomme snemængder, er, at vi under ekstreme forhold må forvente, at der kan forekomme situationer, hvor den aftalte standard for snerydningen ikke kan forventes opretholdt 100%.

Det er meget vigtigt for kvaliteten af snerydningen, at alle grundejere medvirker til at skabe så gode muligheder som muligt, for at NYGAARD kan komme omkring med sit snerydningsmateriel. Det er især vigtigt, at der ikke er parkeret biler på vejene, som hindrer eller besværliggør snerydningen. Man bør ikke køre ind og ud af området, hvis man ikke er sikker på at kunne komme frem - især ikke, hvis man kører med sommerdæk.

Eventuelle henvendelser vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse bedes ske via grundejerforeningens hjemmeside (under kontakt) til den ansvarlige for snerydning.

Nedenstående kortviser vores veje og hovedstier, som er omfattet af snerydningen.